Sandets Sang og Sorgens Sang

Sorgens Sangs Broderskab

8 min. læsning

Sorgens Sangs Broderskab

Sorgens Sangs Broderskab er den orden, der opstod af resterne af Sandets Sangs Broderskab efter sultan Hajdi Ibn Uhras død og Nadim Ibn Rashad al-Calandris forsvinden i 1465 EJ. Ordenen har sine rødder i Cartheero, men har siden spredt sig langs handelsruterne over Kamirrhavet og er i 36 EH lige så meget et netværk af karavaner, havne og handelshuse som en zarabisk undergrundsorden.

Sorgens Sang bevarede mange af forgængerens titler og metoder, men ikke dens tilbageholdenhed. Hvor Sandets Sang først og fremmest indsamlede viden, bruger Sorgens Sang viden som våben.

Navnet Sorgens Sangs Broderskab opstod blandt de overlevende medlemmer i årene efter 1465 EJ. Der var ikke tale om en officiel genstiftelse, men om en gradvis ændring af ordenens selvforståelse. Hvor Sandets Sang havde været skabt omkring Nadims ønske om at høre rigets skjulte problemer, blev Sorgens Sang formet af tabet af både Hajdi og Calandraen.

Navnet hentyder til calandraen, hvis sang ifølge zarabiske fortællinger vækker sorg og minder om de døde. I ordenens egne overleveringer knyttes det desuden til fortællingen om Den Tomme Volière.

Bruddet med Sandets Sang

Sandets Sangs Broderskab havde været opbygget omkring Nadim som den første Calandra. Hans myndighed havde holdt Stormkragerne under kontrol og begrænset ordenens mere direkte handlinger. Efter hans forsvinden blev dette vanskeligere.

Flere celler mistede forbindelsen til hinanden. Nogle Vinger forsvandt. Enkelte Stormkrager blev dræbt, arresteret eller solgt videre under falske anklager. Andre trak sig længere væk fra Cartheero og begyndte at handle mere selvstændigt.

Den nye orden havde derfor ikke længere samme centrale styring som under Nadim. Den bevarede de gamle titler, men dens virke blev mere aktivt. Tyveri, afpresning, befrielser, smugling og infiltration blev i stigende grad accepteret som nødvendige redskaber.

Udrensningen

Forfølgelserne efter Ahrimans tronbestigelse synes at have varet et par år. Herefter ebbede de ud, formentlig fordi det nye styre anså netværket for knust med Nadims forsvinden.

Ordenens overlevelse synes i høj grad at have skyldtes, at styret undervurderede den. Sorgens Sang har siden undgået at fremstå som en samlet magt.

Blandt medlemmerne gives skylden for udrensningen oftest til Al-Hazifs Broderskab og til forrædere i ordenens egne rækker. Ifølge rygterne var mindst én Vinge og en Stormkrage med sine Krager involveret i Calandraens fald. Der findes dog ingen sikre beviser for hverken det ene eller det andet.

Himmelkrigene og de tavse guder

I 1469 EJ, fire år efter Hajdis død, kom Himmelkrigene, hvorefter guderne fra den ene dag til den anden holdt op med at besvare deres tilhængeres bønner. Året regnes siden som 0 EH.

I Zara’bash ramte gudernes tavshed især templerne for De Sande Guder, hvis tilhængere fortrinsvis fandtes blandt byernes velhavende. Kasmani, der aldrig havde bedt til nogen gud, mistede intet.

For Sorgens Sang, der ligesom sin forgænger var en Kasmani-orden, blev gudernes tavshed opfattet som en bekræftelse af ordenens tro. Blandt slaver, fattige og tjenestefolk vandt Kasmani i disse år mange nye tilhængere, og ordenen voksede med dem.

Hvor troen under Nadim havde været ordenens stille grundlag, blev den i Sorgens Sang dens åbne drivkraft.

Formål

Sorgens Sangs Broderskab hævder fortsat at arbejde for dem, der ikke selv har adgang til magt. Det gælder især fattige, slaver, udnyttede tjenestefolk, gældsbundne familier og personer, der er blevet ramt af korrupte embedsmænd eller grådige handelshuse.

Ordenens mål er dog ikke længere kun at føre sandheden frem. Den ønsker også at opbygge magt nok til at handle uden om de myndigheder, som den ikke længere stoler på.

Dette gør broderskabet mere farligt end dets forgænger. Det er ikke blot et skjult informationsnetværk, men en egentlig undergrundsorden med egne ruter, egne ledere, egne skjulesteder og egne økonomiske interesser. Ordenen finansierer en stor del af sit virke ved at påtage sig opgaver for udenforstående mod betaling (se Opgaver og betaling).

Organisation efter Nadim

Flere Calandraer

Under Sandets Sang fandtes der kun én Calandra. Efter Nadims fald blev det aldrig sådan igen. I årene efter udrensningen samlede de overlevende celler sig om hver deres område, og i hvert område blev en Calandra anerkendt. I overensstemmelse med Kasmani-troen var det som regel den ældste og mest erfarne, ikke den mest magtfulde.

Hver Calandra hører stemmerne i sit eget område og afgør, hvornår ordenen dér skal handle. Calandraerne kender til hinanden og udveksler beskeder gennem Vingerne, men der er ingen Calandra over de andre. Ordningen har gjort ordenen væsentligt sværere at ramme, end Sandets Sang var.

Det vides ikke med sikkerhed, hvor mange Calandraer der findes, eller hvordan områderne er afgrænset. Udenforstående, der overhovedet kender titlen, går ofte ud fra, at der stadig kun er én. Se også Calandraen og myten om Den Skjulte Calandra.

Stormkragernes tid

Stormkragerne fik i denne periode større betydning. De var ikke længere blot ledere af mindre opgaver, men kunne i praksis blive lokale ledere for hele bydele eller ruter. En Stormkrage kunne have egne Krager, egne Spurve og egne forbindelser til karavaner, handelshuse, havne eller bykvarterer.

Dette gjorde Sorgens Sang mere fleksibel, men også mere uensartet. Nogle Stormkrager holdt sig tæt til Nadims gamle principper. Andre blev mere brutale og så sig selv som dommere over de korrupte. Internt kaldes de sidste undertiden Ådselkrager, et nedsættende øgenavn.

Retten til at afsætte en Stormkrage ligger fortsat hos Calandraen, men nu hos Calandraen i Stormkragens eget område. Det betyder, at en Ådselkrage, der har sin Calandras opbakning, i praksis kan handle frit, så længe han holder sig inden for områdets grænser.

Reder og tegn

Til forskel fra Sandets Sang fører Sorgens Sang i stort omfang mennesker i sikkerhed. Ordenen driver til det formål et net af skjulte asylsteder, de såkaldte reder, forbundet af faste flugtruter. Beskeder, penge og varer flyttes ad ordenens faste landeveje (se Vejruterne). Ordenen benytter desuden en række tegn og koder, der er knyttet til fuglesymbolikken, herunder den tatoverede tåre under øjet, som mange medlemmer bærer (se Ordenens tegn og Titler og rang).

Udvidelsen over Kamirrhavet

I takt med at ordenen fik fodfæste uden for Cartheero, blev det tydeligt, at det, Sorgens Sang bekæmpede, ikke standsede ved rigets grænser. Slavehandel, korruption og skjulte forbindelser fulgte handelsruterne, og ruterne gik videre over havet, gennem Narabond og mod Emyr.

Udvidelsen forbindes især med Vingen Baldrian Barldesh fra Cartheero, der tilhørte den generation, der voksede op efter Nadims tid.

I 28 EH fik Baldrian både idéen og midlerne til at føre ordenen over Kamirrhavet. Han foreslog, at broderskabet ikke skulle oprette nye celler efter det gamle mønster, men følge varerne, og samme år rejste han over havet for at forberede grundlaget.

I 30 EH blev Den Mørke Storms Handelskompagni grundlagt med hovedkontor i den narabonske by Kaarn. Kompagniet er ikke en del af ordenen, men Baldrian er en af dets medejere. Hans andel i kompagniet giver ham en grund til at rejse, adgang til handelsruterne mellem Emyr og Narabond og et dække, under hvilket han kan flytte ordenens beskeder, personer, penge og oplysninger over havet.

Da ordenens forbindelser på den anden side af havet i årene efter 30 EH var vokset sig store nok til at blive et område for sig, skal Baldrian være blevet tilbudt titlen som Calandra over det. Han afslog og forblev Vinge. Hans grunde gengives forskelligt i ordenens overleveringer.

Udvidelsen til Tharkien

I 34 EH udvidede Sorgens Sang sit virke til Tharkien, vest for Zara’bash. Tharkiens økonomi hviler på slavearbejde, og en stor del af de slaver, der handles i Zara’bash og over Kamirrhavet, ender i de tharkienske bystater.

Udvidelsen skete ad to veje. Til lands fulgte ordenen karavaneruterne over Zara’bashs vestgrænse. Til søs benyttede ordenen selvstændige skippere, der sejler for egen regning, til at etablere forbindelser i Dorenburgs havn, hvor Den Mørke Storm samme år åbnede et handelshus. Ordenens første faste fodfæste blev Paest, der er kendt som tilflugtssted for forbrydere og udstødte, og hvor ordenens folk kunne gemme sig blandt mange andre, der havde grund til at skjule sig.

Ordenen har fundet nye medlemmer blandt Tharkiens slaver, hvor Kasmani-troen er mindre udbredt end i Zara’bash, men vinder frem. Det er endnu uafklaret, om Tharkien skal være et selvstændigt område med sin egen Calandra.

Sorgens Sang i 36 EH

I 36 EH er Sorgens Sangs Broderskab ikke længere kun en zarabisk undergrundsorden. Dets oprindelse ligger stadig i Cartheero og i Sandets Sangs gamle netværk, men dets forbindelser rækker længere ud.

Ordenen har stadig Calandraer, Krager og Spurve i flere af Zara’bashs områder, men den har også ruter, kontakter og skjulesteder knyttet til handel over Kamirrhavet. Gennem Baldrians forbindelser kan den arbejde i Narabond og mod Emyr, og siden 34 EH har den haft fodfæste i Tharkien, hvor Den Mørke Storm har et handelshus i Dorenburg.

Dette har ændret ordenens karakter. Sorgens Sang er blevet mindre afhængig af Cartheero og mere knyttet til handel, rejser, karavaner og havne. Den er samtidig blevet vanskeligere at udrydde, fordi den ikke længere findes samlet ét sted.

For ordenens fjender fremstår den ofte som tilfældige røverier, forsvundne papirer, befriede slaver, ødelagte handelsaftaler og personer, der forsvinder, før de kan findes. For dens egne medlemmer er det den naturlige udvikling af Nadims gamle princip: at magtens hemmeligheder skal kunne høres af dem, der ellers aldrig bliver lyttet til.

Sorgens Sang blev dermed ikke kun en fortsættelse af Sandets Sang. Den blev den form, broderskabet tog, da det mistede sin grundlægger, overlevede sin første udrensning og begyndte at føre sin kamp langs de ruter, hvor rigdom, slaver og hemmeligheder allerede bevægede sig.

Forbindelser

Henvisninger hertil