Rederne

Rederne er betegnelsen for de asylsteder, som Sorgens Sangs Broderskab driver for befriede slaver, efterlyste medlemmer og andre, der har behov for at forsvinde. Ordningen er udviklet efter 1465 EJ og har ingen sikker forløber i Sandets Sangs Broderskab, der i langt mindre grad førte folk i sikkerhed.

Rugere og unger

Den, der holder en rede, kaldes en Rugere. En Rugere er som regel Krage og har sjældent andre opgaver i ordenen end at holde sin rede skjult og i drift. De, der skjules i en rede, kaldes unger.

Det er ordenens regel, at ingen i en rede spørger en ung om navn eller fortid. Befriede slaver forlader som regel reden med et nyt navn og nye papirer.

Ordning

En rede kendes kun af sin Rugere, områdets Calandra og de Stormkrager, der bringer unger dertil. Ungerne føres til reden med bind for øjnene eller om natten, så de ikke kan føre andre tilbage.

En rede, der er afsløret eller mistænkt, betegnes som blæst. Den forlades straks og tages aldrig i brug igen. Rugeren flyttes, hvis det er muligt.

En ung bliver sjældent i samme rede mere end en sæson. Herefter føres vedkommende videre ad en af ordenens trækruter.

Trækruterne

Ruterne, som unger føres ad mellem rederne, kaldes trækruterne efter fuglenes træk. De vigtigste er:

• Sydtrækket fra Cartheero mod de sydlige nomadestammer, hvor befriede kan forsvinde blandt Kasmani-troende.
• Vesttrækket over Zara’bashs vestgrænse til og fra Tharkien, oprettet i 34 EH.
• Havtrækket over Kamirrhavet til Narabond og Tharkien med selvstændige skippere.

Kendte reder

Rede	Sted	Rugere
Det Tavse Tempel	Cartheero	Zahra bint Karim
Bogbinderiet	Cartheero	Mahmoud al-Warraq
Barakats Daddellund	Syden	Sulaiman Barakat
Karavaneserajen	Syden	Halima bint Nasr
Pottemagerens ovne	Vestgrænsen	Hassan Ibn Omar
Saltkælderen	Paest, Tharkien	Aurelio Danza
Morgenstjernen og Sandsvalen	Kamirrhavet	Dalila bint Yasir og Harith Ibn Zayd

Se også Vejruterne og Ordenens tegn.