Grenene

Grenene er de skjulesteder, hvor breve til og fra en Calandra lægges og hentes. Ordningen blev indført i Sorgens Sangs Broderskab i årene efter 1465 EJ og er grunden til, at de fleste af ordenens medlemmer ikke ved, hvem deres Calandra er.

Baggrund

Ifølge ordenens overleveringer blev Nadim forrådt af folk, der kendte hans ansigt, hans hus og hans flugtveje. De overlevende Stormkrager drog den slutning, at en Calandra, der kan udpeges, også kan sælges. Siden har det været en fast regel i Sorgens Sang, at ingen må kunne udpege en Calandra. Reglen gælder også ordenens Vinger, Stormkrager og de øvrige Calandraer.

Ordningen tog form i takt med, at ordenen samlede sig i områder, og var fast indarbejdet, da de første Calandraer var anerkendt i årene omkring 2–6 EH.

Grenene

En gren er et almindeligt sted, hvor et brev kan ligge uset i nogle timer. Kendte eksempler er en løs sten i en brøndmur, en revne i en daddelpalme, et dueslag, en hylde i et badehus eller bunden af en kurv på en bestemt markedsbod. Steder med fugle foretrækkes, men det er ikke en regel.

Hver Calandra har flere grene i sit område, som regel mellem fem og ti. Kun Calandraen selv kender dem alle. En Vinge kender som regel kun én eller to, og en gren, der menes at være opdaget, bliver opgivet og aldrig brugt igen.

Rækkefølgen

Hvilken gren der bruges, skifter efter en fast rækkefølge, der følger månens faser og byernes markedsdage. Rækkefølgen sendes til Vingerne i stykker, så ingen af dem kender den hele, og den lægges om, hver gang en gren bliver opgivet.

Lægning og afhentning

Et brev til en Calandra lægges i den gren, rækkefølgen angiver, på et bestemt tidspunkt. Det hentes på et andet og senere tidspunkt, så den, der lægger, og den, der henter, aldrig er på stedet samtidig. Ofte bliver brevet først flyttet af en Spurv til en anden gren, uden at Spurven ved, hvad han bærer, eller hvem der henter det.

En Vinge, der bliver stående for at se, hvem der henter et brev, har brudt ordenens strengeste regel og afsættes. Svar fra Calandraen kommer ad samme vej i modsat retning.

Ordningen gør ordenens beskeder langsomme. Et spørgsmål til en Calandra og svaret på det kan tage en uge eller mere, og det er en af grundene til, at Stormkragerne i Sorgens Sang har frihed til at handle på egen hånd (se Sorgens Sangs Broderskab > Stormkragernes tid).

Sangene

Calandraerne har ingen navne i ordenen. De kendes som Sange efter deres område: Sangen i Cartheero, Kystsangen, Sydsangen og så fremdeles. Et brev fra en Calandra kaldes også en sang.

En sang kendes på to ting:

• Den grå fjer, der ifølge overleveringen har mærket Calandraens beskeder siden Nadims sidste nat (se Ordenens tegn > Fjertegn).
• Kodeordet, et almindeligt ord, som skal stå et bestemt sted i brevet. Ordet skifter ved hver nymåne og sendes ud ad samme vej som rækkefølgen.

En fjer kan efterlignes, men et brev uden det rigtige kodeord regnes for falsk.

Stemmerne

Nogle gange må ordenen have et ansigt, for eksempel når to Stormkrager strides, eller når en Calandras afgørelse skal siges højt for en gruppe. En Calandra kan da udpege en Stemme, et betroet medlem, der taler på Calandraens vegne. Stemmen modtager sine instrukser gennem grenene som alle andre og træffer ingen afgørelser selv. Det er en opgave, ikke en titel.

Mange medlemmer går ud fra, at områdets Stemme er Calandraen. Ordenen gør intet for at rette den misforståelse.

Stilheden

Henter ingen breve fra en Calandras grene i tre måneskift i træk, regnes området for at være stille. Vingerne giver det videre til de øvrige Sange, og områdets Stormkrager handler på egen hånd, indtil der er valgt en ny Calandra.

Udnævnelse

De første Calandraer i Sorgens Sang blev anerkendt af deres områders overlevende Stormkrager. Siden er nye Calandraer blevet valgt af de øvrige Calandraer.

Når et område skal have en Calandra, beder de andre Sange gennem Vingerne om navne på områdets ældste og mest erfarne medlemmer uden at sige hvorfor. Valget falder efter Kasmani-skik som regel på den ældste.

Den udvalgte finder en dag et brev i en gren. Det indeholder en grå fjer, områdets grene, rækkefølgen og det gældende kodeord. Lægger den udvalgte fjeren tilbage i en anvist gren, er titlen modtaget. Bliver brevet liggende, hvor det blev fundet, er den afslået. Indtil det ene eller det andet er sket, står området uden Calandra. En ny Calandra forsvinder derefter fra syne. Vedkommende nedlægger sine øvrige titler i ordenen og lever videre som en almindelig Spurv eller Krage eller uden for ordenen.

Kun én kendt person har afslået titlen, Vingen Baldrian Barldesh, der blev tilbudt den over området ved Kamirrhavet (se Sorgens Sangs Broderskab > Udvidelsen over Kamirrhavet).

Svagheder

• En gren kan iagttages. Den, der kommer til det samme sted igen og igen, kan blive set.
• En sang kan forfalskes. Den, der kender en gren, rækkefølgen og kodeordet, kan lægge et brev, som ordenen vil tro kommer fra en Calandra.
• Calandraerne kender ikke hinanden. Uenighed mellem dem kan kun føres i breve og kan trække ud i årevis.
• Spurvene ved mere, end de selv tror. En Spurv, der har flyttet breve i mange år, kender mange grene, selv uden at kunne læse.

Grenene og Den Skjulte Calandra

At ingen kan se, hvor ordenens sange kommer fra, har givet næring til troen på en Calandra over de andre. Se Den Skjulte Calandra.

Spillederviden: Sangene i 36 EH

• Sangen i Cartheero: Saffiya bint Harun. Hendes Stemme er Jamil al-Hammami, og Spurven Sami flytter hendes breve.
• Kystsangen: Yusuf Ibn Hakim. Han svarer også for området ved Kamirrhavet, indtil det får sin egen Calandra.
• Sydsangen: Bilqis. Under hende hører også Vestvejen og grænsen mod Tharkien.
• Kamirrhavet: Henrike Voss er udvalgt, men har ikke svaret.
• Tharkien: Ingen Calandra. Breve fra Paest går over havet til Kystsangen.
• Fjenden: Zaki Ibn Murad fra Al-Hazifs Broderskab er ved at kortlægge grenene i Cartheero.

Se også De mange grene.