Ordenens tegn

Sorgens Sangs Broderskab anvender ikke segl, skrevne løsner eller faste mødesteder. I stedet benytter ordenen en række tegn, der er knyttet til ordenens fuglesymbolik, og som kan forklares som tilfældigheder, hvis de bliver opdaget.

Fjertegn

Fjer bruges som kendetegn i beskeder og ved overdragelser. Farven angiver beskedens art:

• Grå fjer: beskeden kommer fra en Calandra. Tegnet stammer ifølge ordenens overlevering fra Den Tomme Volière.
• Sort fjer: fare. Lagt ved en rede betyder den, at reden er blæst.
• Hvid fjer: den, der bærer den, er under ordenens beskyttelse og skal hjælpes videre. Bruges især for unger på trækruterne.

Kragefløjt

Ordenens Krager og Spurve anvender et system af fløjtesignaler, der efterligner byernes almindelige fugle, især svaler og duer. Signalerne bruges til at advare om vagter, til at markere, at en vej er fri, og til at kalde en gruppe sammen. I ørkenen anvendes i stedet kald, der efterligner ørkenens høns og ravne.

Fuglefoden

En rede eller en sikker dør kan markeres med et kridtmærke i form af en fuglefod, tre streger fra et fælles punkt. Mærket sættes lavt på dørstolpen og viskes ud, så snart det er brugt.

Kropslige kendetegn

Ordenen har få kendetegn på kroppen, da synlige mærker kan afsløre et medlem. De, der findes, bæres frivilligt, og medlemmer i udsatte stillinger, som Vinger, embedsmænd og folk ved hoffet, bærer efter fast skik ingen.

• Tåren: En lille tatoveret tåre under venstre øje. Tegnet opstod blandt de overlevende efter 1465 EJ og har givet ordenen en af dens mest genkendelige skikke. Den tages af medlemmer, der har mistet nogen til slavehandelen eller i ordenens tjeneste. I Cartheeros fattigkvarterer bæres tåren også som almindeligt sørgetegn af folk uden forbindelse til ordenen, hvilket gør den svær at bruge som bevis.
• Fuglefoden: Tre streger fra et fælles punkt, tatoveret på indersiden af håndleddet. Den gives til en Stormkrage ved anerkendelsen og skjules som regel under et armbånd eller en læderrem. En afsat Stormkrage får sin fuglefod overstreget med en fjerde streg (se Titler og rang).
• Fjerdækket brændemærke: Befriede slaver får ofte deres slavemærke dækket af en tatoveret fjer. Skikken er udbredt blandt befriede, der er blevet i ordenen.

Calandraerne bærer ingen særlige kendetegn.

Skjulte beskeder

Beskeder skjules i almindelige varer, så de kan bæres åbenlyst. Kendte metoder er:

• i bogbind, især i Cartheero (se Mahmoud al-Warraq)
• i bunden af lerkrukker på landruten mod Tharkien (se Hassan Ibn Omar)
• i kornsække og dadelkurve på ruterne mod syd
• i en bestemt ændring af et handelsmærke på varer, der sendes over havet

Se også Rederne.