Hajdi Ibn Uhra

Hajdi Ibn Uhra var sultan af Zara’bash frem til sin død i 1465 EJ. Han huskes som en af de mere fredelige og stabile sultaner i rigets nyere historie og er far til den nuværende sultan, Ahriman Ibn Hajdi Ibn Uhra.

Hajdis eftermæle er tæt forbundet med vesiren Nadim Ibn Rashad al-Calandri, hvis rådgivning prægede store dele af hans regeringstid.

Regeringstid

Sultan Hajdi Ibn Uhra huskes i flere senere beretninger som en af de mere fredelige og stabile sultaner i Zara’bashs nyere historie. Hans regeringstid var ikke uden hofintriger, rivaliserende vesirer eller sociale spændinger, men den var præget af en forholdsvis rolig indre politik og en tydelig økonomisk fremgang.

Under Hajdi voksede handelen i flere af rigets større byer. Karavaneruterne blev bedre beskyttet, havnene nød godt af mere stabil toldopkrævning, og flere handelshuse fik mulighed for at udvide deres forbindelser uden at blive tynget af alt for vilkårlige indgreb fra hoffet. Dette skabte velstand blandt de højere lag, men også perioder med bedre arbejde og mere stabil forsyning for dele af den lavere befolkning.

Hajdi blev derfor anset som en sultan, der forstod værdien af balance. Han var ikke elsket af alle, og ingen zarabisk sultan kan regere uden at vække frygt hos nogen. Alligevel blev han generelt opfattet som en hersker, der hellere ville bevare ro og fremgang end vinde ære gennem unødige krige eller brutale udrensninger.

Blandt folket fik han ry for at være en velvillig sultan. Ikke fordi han ophævede rigets gamle uligheder, eller fordi han ændrede Zara’bashs grundlæggende samfundsorden, men fordi han ofte reagerede hurtigt på nød, uro og embedsmisbrug. Når kornpriserne steg for højt, blev der grebet ind. Når lokale embedsmænd misbrugte deres magt for åbenlyst, kunne de falde i unåde. Når handelsruter blev truet, blev vagter og aftaler styrket.

Rådgiverne

Mange tilskrev Hajdis hurtige reaktioner hans visdom. Andre mente, at han blot havde usædvanligt dygtige rådgivere. Sandheden var formentlig, at hans regeringstid blev formet af begge dele.

Blandt rådgiverne stod Nadim Ibn Rashad al-Calandri i en særstilling. Nadim syntes ofte at kende til uro, korruption og nød i provinserne, før nogen officiel klage nåede hoffet. Hajdi synes at have betragtet dette som udtryk for Nadims personlige forbindelser og politiske skarpsyn. Der er intet, der tyder på, at sultanen kendte til det hemmelige netværk, Sandets Sangs Broderskab, som lå bag en stor del af denne viden.

Hajdi blev således husket for sit kendskab til folkets forhold, selvom en stor del af denne viden efter alt at dømme kom gennem en orden, han ikke kendte til.

Død og arvefølge

Hajdi døde i 1465 EJ efter en periode med tiltagende svækkelse. Hans søn Ahriman, der efter zarabisk skik formentlig allerede havde siddet blandt vesirerne, overtog tronen i Cartheero.

Magtskiftet forløb ikke uden uro. I månederne efter forsvandt flere personer med forbindelse til den gamle sultans hof, blandt dem Nadim Ibn Rashad al-Calandri. Der opstod hurtigt rygter om, at Hajdi var blevet forgiftet, men der findes ingen sikre kilder, der understøtter dette.

Eftermæle

Hajdi Ibn Uhra huskes i dag som en sultan, der skabte ro og fremgang, og hans regeringstid fremstilles ofte som et kontrastbillede til sønnens mere usikre styre. Denne fremstilling bør dog læses med forbehold, da mange af kilderne stammer fra kredse, der havde grund til at savne den gamle sultan.

Giften i sultanens bæger

Ifølge en overlevering i Sorgens Sangs Broderskab blev Hajdi forgiftet af Ahriman. Se Den Tomme Volière.

Spillederviden

Hvordan Hajdi faktisk døde: Nadims fald > Hajdis død.